Foredrag

Jeg tilbyder færdigpakkede foredrag og skræddersyede foredrag. Skriv til mig på havefysioterapi@email.dk med navn og telefonnummer, så kontakter jeg dig, og vi kan aftale nærmere.

65+ have

Foredraget handler om hvordan kroppen udvikler sig, efter man er blevet 65+ og hvorfor havearbejde er suverænt, når det gælder om at holde krop og hjerne i gang. Det handler også om, hvordan man kan indrette sin have og bruge sig selv, så haven kan være en glæde og ikke en belastning, hvis kræfterne bliver færre.

Foredraget bygger på sidste nye viden om hvordan naturen på virker mennesker og naturlig aldring. Foredraget veksler mellem mundtligt oplæg, dialog imellem deltagerne og afprøvning af forskellige styrke og udstrækningsøvelser. Varighed ca. 2 timer med pause.

Have på hjernen

Foredraget giver et kort indblik i hvad hjernen er, hvordan ser den ud, og hvordan den virker. Samspil mellem krop, hjerne og have bliver gennemgået, og jeg taler om, hvordan haven gør os i bedre humør og endda kan bruges aktivt til at dæmpe følelser som depression og stress. Inspiration til indretning af haven, med eksempler fra terapihaver, indgår i oplægget.

Foredraget bygger på forskningsbaseret viden om hvordan natur påvirker det menneskelige nervesystem. Foredraget veksler mellem mundtligt oplæg, dialog imellem deltagerne og afprøvning af forskellige afslapnings- og meditationsøvelser. Varighed ca. 2 timer med pause.