Weekenden 16 og 17 februar er en rigtig forårsweekend med de første tocifrede temperaturer. Det er nu man har lyst til at rydde op, rive, grave, flytte, luge, klippe, men det er også nu man skal huske solcreme og siesta. Det er nemlig først om aftenen man lægger mærke til, at man er øm og træt i hele kroppen. Hvis ømheden ikke har fortaget sig den næste dag, har du taget for hårdt fat og skal forsøge at lægge en (lille) dæmper på forårskådheden næste gang du går i haven.